Jeg har aldrig smagt en kop kaffe. Det er vel at mærke i en alder af fyrretyve år, så det er en anelse usædvanligt. Men det er der flere gode grunde til.
For det første, så har jeg fra barnsben oplevet min fars reaktion om morgenen, hvis kaffereserverne en sjælden gang skulle løbe tør. Så var hele huset hurtigt på den anden ende, og min mor blev instrueret om fremover at fylde hele garagen op med B.K.I kaffe, så en sådan katastrofe aldrig nogensinde kunne gentage sig. Da stod det soleklart for mig, at kaffe er utrolig vanedannende og afhængighedsskabende.
Der er mange, der siger til mig, at de drikker kaffe, fordi “det er nu så hyggeligt” eller fordi de “elsker duften af kaffe”. Men det er også tydeligt, at rigtig, rigtig mange mennesker simpelthen er dybt afhængige af koffeinchok fra kaffebønnerne for at kunne åbne øjnene om morgenen, når de vågner efter en for kort nattesøvn, eller når de efter frokost oplever, at maven bruger en masse energi på at fordøje en udspilet mavesæk.
Det er særdeles usundt, at man dækker over kroppens træthedstegn og i stedet pumper sig med koffein for at klare morgenen og kæmpe sig igennem eftermiddagen. Det er muligt, at man på kort sigt føler sig mere frisk, men man har bestemt ingen helbredsmæssige gevinster ved at dulme kroppens træthedstegn.
Der findes studier, der lovpriser kaffens helbredsmæssige fordele. Bevares, de findes da. Men der findes også mange studier, der angiver kaffe og nikotin-indtag i det hele taget som en afgørende faktor til fremskyndelse af ældningsprocessen hos mennesket. Det er muligt, at det er en fordel for meget unge mennesker, der ønsker at se mere modne ud end deres jævnaldrende, men for os andre granvoksne mennesker, så er det bestemt ikke en fordel.