Min helt store passion her i livet er at stå på ski i alperne.
Det alpine skiløb kombinerer fysisk anstrengelse med frihed samt mental ro og velvære. Jeg vil nærmest gå så vidt som at kalde det en form for fysisk meditation. I hvert fald har min hjerne svært ved at tænke på ret meget andet end at slappe af og komme godt ned af pisterne. Hvis solen samtidig skinner fra en skyfri himmel, så er jeg helt solgt til stanglakrids og lettere manisk.
Jeg har stået på ski i primært Østrig, men også ca. 15-20 uger i Frankrig (primært Tignes, Val Thorens, Alpe D´Huez) i omkring 100 uger. Min familie startede en tradition, da jeg var blot 14 år, og tog os med til Flachau sammen med en anden dansk familie. Til trods for, at faderen i den anden familie hele to gange præsterede at rive ledbåndet over sine tommelfingre, så var det en forrygende oplevelse. Siden da, så har jeg hvert år haft et par skiferier med mine bridgevenner, hvor der er blevet hygget igennem med bridge og skiløb fra morgen til aften.
Mine favoritdestinationer er helt klart i Østrig og primært Ischgl og St. Anton. Jeg har også prøvet Saalbach-Hinterglemm, Sölden, Wagrain, Lech m.fl., men de to førstnævnte destinationer er ikke bare større, men også klart bedre i min optik. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har været i St. Anton, men jeg gætter på mindst 30 gange. Det er faktisk så mange gange, at jeg ikke længere tager til St. Anton, for jeg kender simpelthen området for godt. Så det bliver for forudsigeligt. St. Anton har til gengæld en fantastisk after-ski på Moozerwirt med DJ Gerhard bag pulten. Her kan ingen andre byer følge med, selvom Ischgl med Trofana Alm ligger lige i hælene på Moozerwirt i min karakterbog. Men hvor Moozerwirt starter kl. 15 og eller kører på til efter kl. 21, så lukker Trofana langt tidligere ned for at få spisegæsterne ind. Det lægger en dæmper på min begejstring. Til gengæld har Ischgl mange gode restauranter, et større udvalg af natklubber, samt pokerspil (dog med 10% rake!) på Madlein hotellet. Den største ulempe ved begge destinationer er det stigende antal østeuropæere – og i særdeleshed russere – der flokkes til byerne. De bidrager desværre ikke altid til den gode stemning. Tværtimod.
Skiløbet var også en af de vigtigste grunde til, at jeg flyttede til Schweiz for godt og vel to år siden. Mange antager, at det udelukende skyldes de gunstige skatteforhold, men det argument var slet ikke i top 3 hos os – nok ikke engang i top 5. Det var langt vigtigere, at der blot var 2 timer til St. Anton samt at der er 100+ lifte/piste indenfor en times kørsel fra vores bopæl. Det har betydet, at vi er kommet langt mere på ski, samt at det er en meget overkommelig proces at tage afsted på ski med kort varsel med tre børn. Vores yngste søn fyldte 3 år i september måned, men står allerede nu sikkert på alle de blå pister. Vores ældste søn er 6 år og har været i skiskole i hele 6 uger. Han står sikkert på alle pister og kører rigtig stærkt. Den ældste på 12 år kører konkurrence-ski med skolens skiteam i disciplinerne slalom og storslalom og står vel på ski ca. 30-40 dage i indeværende sæson. Hun er blevet knaldhamrende dygtig og frygtløs på alle pister. Jeg bliver nød til at lokke hende off-piste for at sætte hende lidt på plads engang imellem.
Jeg har selv været afsted på ski i denne sæson hele 36 dage. Det er rigtig mange dage, men jeg plejer at kombinere det med forretningsrejser og lignende arrangementer eller i det mindste arbejde lidt hver dag. Jeg håber, at jeg når op på ca. 45 dage. Skiløbet har betydet, at jeg i en alder af 39 år er i mit livs form. Det siger godt nok ikke så meget, da jeg aldrig har været den helt store sportsmand, men det er da glædeligt at tænke på, at man kan komme i rigtig god form, have det sjovt samtidigt, og få renset rigtig godt ud på den øverste etage.