100% sodavandsfri

By | 23. marts 2014

Jeg har nu været 100% sodavandsfri siden 1. oktober 2013 og vil gerne dele mine erfaringer her.

Jeg har aldrig drukket kaffe – endsige smagt én eneste kop kaffe – og drikker kun sjældent the om morgenen. Til gengæld har min store last været sodavand og i særdeles hed Cola. Det har ikke været så afgørende, om det var Coca Cola eller Pepsi Cola – bare det var en god cola. I rigtig mange år har jeg drukket alt for meget sodavand. Dels er jeg næsten altid tørstig, så kulsyren er rigtig god til at slukke tørsten med, og dels så er colaen jo en tiltrængt energibombe, når blodsukkeret falder sidst på eftermiddagen eller sent om aftenen, når man har brug for lidt energi i de sene arbejdstimer.

Jeg havde helt ærligt aldrig forestillet mig, at jeg kunne kvitte sodavanden 100%. Tidligere havde jeg i over ét år holdt mig helt og holdent fra sodavanden, men det var så svært at holde sig væk, og efter et stykke tid, så faldt jeg altså i igen.

Så skete der det, at jeg begyndte at diskutere med et par venner i min omgangskreds, om det var bedst at drikke sodavand med sukker eller ‘sukkerfri’ sodavand med aspartam og andet gift i. Det gjorde så, at jeg gik i gang med at søge løs på Internettet for at blive klogere på emnet. Konklusionen var meget simpel, sukkeret var bestemt ikke godt for min krop – eller min tænder – og de sukkerfri varianter var mindst lige så skadelige og havde ingen eller meget få fordele for fedtoptagelsen i kroppen. Så det var altså pest eller kolera.

Informationssøgningen gjorde mig klogere og kort herefter, så tog jeg en beslutning om helt at kvitte sodavand. Jeg drikker ikke længere nogen produkter med brus i overhovedet, bortset fra danskvand eller ‘mineralwasser’, som man kalder det her i Schweiz.

Denne forandring har virkelig hjulpet min krop og velbefindende på flere måder:

  • Mit humør er langt mere stabilt, fordi mit blodsukker er langt mere stabilt (jeg spiser desuden kanel-tabelletter for at holde et næsten konstant blodsukker. Det kan varmt anbefales).
  • Jeg har mere energi og overskud i hverdagen (det hænger sammen med ovenstående).
  • Jeg har færre smerter i nakke, skuldre og ryggen (jeg kan ikke forklare dette, men det er en tydelig forskel i forhold til tidligere).
  • Min mave er ikke længere så oppustet (jeg ser slankere ud!).
  • Jeg har ikke længere tarmproblemer eller ondt i maven.

Ovenstående liste kunne fortsætte i det uendelige…

Jeg har ikke oplevet nogen ulemper ved at droppe sodavand helt og holdent.

Det er vel næsten unødvendigt at skrive nu, hvor jeg har prædiket ovenstående, men jeg kan virkelig anbefale andre at droppe sodavanden. Hvis du finder det særlig svært at give slip på din sukkerafhængig, så gør dig selv den tjeneste, at du søger på Google omkring emnet. Så vil du blive så oplyst, at valget er ganske simpelt.

Held og lykke 🙂